Vi kommer alle sammen til at mærke sundhedsvæsenet tæt på en dag. Når vi selv bliver syge. Når vores forældre har brug for hjælp. Eller når vi som pårørende prøver at finde vej i systemet. Og alt for ofte hører jeg det samme fra århusianere – tingene hænger ikke sammen.
Jeg har mødt ældre, der bliver udskrevet fra hospitalet uden en plan, familien kan overskue. De bliver sat af derhjemme, men med en utryghed i kroppen, fordi ingen helt har fortalt dem, hvad der skal ske de næste dage.
Jeg har mødt pårørende til borgere med psykiske lidelser, der bliver kastet frem og tilbage mellem kommune og psykiatri. Alle siger: “Det er ikke os, der har ansvaret”. Men borgeren har stadig brug for hjælp.
Og jeg har set, hvordan ensomhed og mistrivsel langsomt svækker menneskers livskvalitet – længe før der er brug for en læge eller et hospital.
Det er præcis derfor, Sundhedsfonden er så vigtig. Med ca. 55 millioner kroner, der nu er sat af, har vi en reel chance for at skabe sundhed tættere på hverdagen. Men det kræver, at Aarhus Kommune selv bidrager – både med penge og med viljen til at tænke nyt. Ellers bliver det bare en pulje, der løber ud i projekter uden retning.
For Sundhedsfonden skal ikke handle om ny kassetænkning. Den skal handle om mennesker. Om den ældre, der skal have et sammenhængende forløb efter udskrivning. Om familien, der har brug for én indgang, når psyken svigter. Om at forebygge, før ensomhed og sygdom vokser sig for stor.
Hvis det skal lykkes, må region og kommune arbejde tættere sammen end nogensinde før. Borgerne er fuldstændig ligeglade med, hvem der har ansvaret. De vil bare have, at hjælpen er der, når de har brug for den. Og det kan vi kun levere, hvis vi river de gamle skodder ned og tør skabe fælles løsninger.
Jeg har derfor taget Sundhedsfonden med ind i budgetforhandlingerne for 2026. For jeg tror på, at vi kan gøre det bedre i Aarhus. Vi kan bruge fonden til at teste nye indsatser, til at styrke samarbejdet på tværs og til at invitere civilsamfundet ind som en reel medspiller.
Sundhed handler ikke kun om behandling. Det handler om nærvær, tryghed og muligheden for at leve et godt liv – hele livet. Det skylder vi den velfærd, som vi også er stolte af.
