SF’s debatindlæg 13. marts rejser en vigtig diskussion om ældreplejen i Aarhus. Valgkamp, ja, og lad os give århusianerne den rette forståelse for, hvad god ældrepleje kan være, nu, når valgkampen står for døren.
Vi er helt enige om, at ældre skal have en værdig pleje, og at medarbejderne skal have ordentlige vilkår. Der er dog en afgørende forskel i tilgangen: SF mener, at løsningen primært ligger i større budgetter og flere ansatte, mens vi i Moderaterne mener, at vi først og fremmest må se på, hvordan vi organiserer og udvikler ældreplejen, så vi får mest mulig omsorg og kvalitet for de ressourcer, vi har.
SF nævner blandt andet, at faste teams på plejecentre og i hjemmeplejen kræver større budgetter, og at man ikke bare kan fortsætte, som vi gør i dag. Det er vi enige i. Men vi er nødt til at spørge: Hvis pengene alene var løsningen, hvorfor ser vi så stadig problemer i ældreplejen?
Flere undersøgelser viser, at borgere og pårørende ikke altid oplever fuldt udbytte af faste teams i ældreplejen.
Mange borgere oplever, at ældreplejen er præget af skiftende medarbejdere, travlhed og mangel på tid. Men deres oplevelse skyldes ikke kun, at der mangler penge eller personale. Det handler også om, hvordan plejen er organiseret. Medarbejdere bruger i dag en stor del af deres tid på administration og dokumentation i stedet for på direkte omsorg.
Hvis vi ikke gør op med unødvendigt bureaukrati, vil flere ansatte ikke nødvendigvis betyde, at borgerne får mere nærværende pleje. Derfor er det afgørende, at vi samtidig ser på, hvordan vi kan skabe en mere fleksibel og mindre topstyret ældrepleje.
Et andet punkt, hvor vi ser anderledes på udviklingen af ældreplejen, er i forhold til kompetenceudvikling. SF understreger vigtigheden af efteruddannelse, og det er helt rigtigt, at medarbejderne skal have mulighed for at dygtiggøre sig. Men vi må samtidig tænke bredere og se på, hvordan vi bruger de forskellige kompetencer i plejen bedst muligt.
Det er ikke sikkert, at alle opgaver i ældreplejen behøver at blive løst af sundhedsfagligt personale. Kunne vi inddrage andre faggrupper eller mere teknologiske løsninger, der kan lette arbejdsbyrden, så medarbejderne kan fokusere på det, de er bedst til?
Når SF kritiserer, at Generationernes Hus er blevet fremhævet som en succes uden tilstrækkelig politisk opbakning, er det et godt eksempel på en grundlæggende forskel i vores tilgang. Moderaterne mener, at decentralisering og nytænkning af plejen er vejen frem, men vi ser også, at det ikke er nok bare at lave nye strukturer – de skal understøttes i praksis. Generationernes Hus viser, at vi kan organisere ældreplejen anderledes, men det kræver, at vi for alvor tør give friheden til de lokale enheder.
Derfor er vi heller ikke uenige i, at god ledelse, tillid og opkvalificering er afgørende. Men det kræver mere end flere penge.
Vi skal skabe en kultur, hvor medarbejdere oplever, at de har indflydelse og frihed til at gøre deres arbejde godt. Mange dygtige medarbejdere føler sig i dag fastlåste i en struktur, hvor de ikke har den nødvendige fleksibilitet til at tage udgangspunkt i borgernes behov, det skal vi gøre op med.
For os handler denne debat ikke om at skære ned eller forringe kvaliteten af ældreplejen. Tværtimod. Det handler om at sikre, at vi bruger ressourcerne klogt, så både borgere og medarbejdere oplever en bedre hverdag.
SF har ret i, at vi ikke kan fortsætte, som vi gør i dag. Men løsningen er ikke bare flere penge. Den ligger i at tænke ældreplejen på en ny måde – hvor vi fjerner unødvendige barrierer, styrker det nære samarbejde og sikrer, at pengene bliver brugt, så de gør den største forskel for de mennesker, det hele handler om.
Vi håber, at vi kan finde fælles løsninger på de her udfordringer. For vi ønsker det samme som SF: En ældrepleje, hvor hver borger føler sig set, hørt og passet på. Spørgsmålet er bare, hvordan vi bedst når derhen.
Udgivet i Århus Stiftstidende 15.03.2025
