Jeg er både overrasket og ærgerlig over rådmand Annette Poulsens debatindlæg i Stiften 7. april. For det første fordi hun reagerer så personligt i stedet for at forholde sig til det problem, jeg faktisk rejser: At alt for mange unge med usynlige handicap i Aarhus Kommune står uden for fællesskaberne, uden for arbejdsmarkedet og uden tilstrækkelig hjælp.
Vi bør kunne tale om det her uden at nedgøre hinanden. Og vi bør især kunne lytte, når virkeligheden ikke stemmer overens med systemet. For jeg tror egentlig, Annette og jeg vil mange af de samme ting. Men der er forskel på mål og midler. Og mit ærinde er ikke at underkende det arbejde, der allerede gøres hos medarbejderne, for de gør alt det bedste de kan. Det kan kun påskønnes, men vi skal spørge, om det er nok.
Der sidder unge mennesker i Aarhus, som hver dag kæmper med angst, ADHD, autisme og psykisk sårbarhed. Mange af dem ønsker at bidrage – men møder et system, der måler dem med forkerte redskaber, placerer dem i passive forløb eller lader dem vente på afklaring i årevis. Det er virkeligheden, vi må tage alvorligt. Ikke det system, vi gerne vil tro fungerer.
Vi har fået skabt en praksis, hvor man næsten skal være stærk for at få lov at være svag. Det gælder både i sagsbehandlingen, i beskæftigelsessystemet og i mødet med kommunen. Når unge oplever, at deres handicap ikke tæller, fordi det ikke kan ses – så har vi et problem, vi ikke kan afvise med henvisning til eksisterende tilbud.
Anette Poulsen nævner selv fleksuddannelsen og særligt tilrettelagte forløb. De er gode. Men de er ikke nok. Og de bliver ikke brugt bredt nok. Hvis vi vil forandre virkeligheden for de mange unge, der sidder isoleret derhjemme, skal vi turde tænke større.
Vi skal se på hele systemet med nye øjne. Og det starter med, at Aarhus Kommune tør tage et større medansvar – også for det, der foregår i kanten af arbejdsmarkedet. Her er nogle oplagte skridt:
Ny handicappolitik med fokus på usynlighed: Mange unge falder mellem alle stole, fordi deres udfordringer ikke passer ind i de eksisterende kasser. En opdateret handicap politik bør tage højde for de usynlige vilkår og psykiske lidelser, som ikke nødvendigvis er diagnosticerede – men som har enorm betydning for funktionsniveau og trivsel.
Tættere samarbejde med virksomheder og civilsamfundet: Hvis vi vil skabe flere muligheder, skal vi tænke uden for systemets grænser. Frivillige fællesskaber, foreningsliv og sociale iværksættere kan spille en rolle i brobygningen ind i meningsfulde aktiviteter og beskæftigelse.
Tillid frem for kontrol: Der er behov for at gentænke hele måden, vi møder unge på i sagsbehandling og visitation. Tillid, fleksibilitet og langsigtethed bør være grundprincipper – ikke undtagelser.
Aarhus Kommune har masser af viden – men bruger vi den til at forbedre praksis? Vi ved for eksempel, at unge med usynlige handicap har højere risiko for mistrivsel, ledighed og ensomhed. Alligevel afspejler det sig ikke i en målrettet prioritering i MSB’s forvaltning.
Annette Poulsen skriver, at hun savner nuancer. Det gør jeg også. Men de nuancer handler ikke kun om at liste op, hvad der findes. De handler om, hvem det virker for – og hvem det ikke virker for. De handler om, hvor mange unge vi mister til passivitet, før vi griber ind. Og de handler om, hvordan vi i fællesskab sikrer, at beskæftigelse ikke bliver et krav, men et håb, man tør række ud efter.
Derfor er det ikke bare “at tale sort” eller “male et skævt billede”, som Annette skriver. Det er at insistere på, at vi som politikere har et ansvar for at se hele virkeligheden. Også når den ikke er flatterende.
I Aarhus sidder der lige nu unge på kontanthjælp, i psykiatrien eller på deres værelse. De har opgivet. Ikke fordi de ikke vil – men fordi de ikke bliver mødt. Det må vi ændre på. Og det kræver, at vi ikke fornægter problemerne, men bruger dem som anledning til handling.
Jeg rækker hånden ud. Ikke for at diskutere, men for at forandre. Og jeg håber, at rådmanden vil være med, for vi står i en tid hvor vi skal forandre for de nye generationer der kommer til. Så vi ikke mister de unge i svinget.
Udgivet i Århus Stiftstidende 11.04.2025
