I januar blev en medarbejder på et bosted i Aarhus slået af en beboer. En voldsom episode, som både rystede og mindede os om, hvor skrøbelig hverdagen kan være for dem, der hver dag står i frontlinjen af vores velfærd.
For ingen skal gå på arbejde med frygt i kroppen – og ingen borger skal ende i en situation, hvor afmagt bliver til vold. Begge dele fortæller os, at der er noget, vi som politikere må tage alvorligt. Og handle på.
I Aarhus har vi stærke ambitioner om at være en kommune, der løfter socialt ansvar. Vi ønsker at rumme forskellighed og passe på dem, der har det allersværest. Men vi står også i en virkelighed med pres på budgetterne, stramme prioriteringer og reformer på vej – ikke mindst på socialområdet og i psykiatrien.
I sådan en tid er det let at lade sig styre af det, der skal spares. Men vi må samtidig have blik for det, vi ikke har råd til at undvære.
Når der sker vold på et botilbud, er det ofte kun toppen af isbjerget, vi ser. Bagved ligger komplekse livsforløb, medarbejdere presset på tid og faglighed og et system, hvor overgange mellem kommune og region ikke altid fungerer, som de burde. Det kan vi godt gøre bedre. Og det er netop nu, vi skal insistere på, at forebyggelse og menneskelige relationer er en investering – ikke en udgift.
Som byrådsmedlem for Moderaterne tror jeg på løsninger, der balancerer ansvar og empati. Vi skal sikre bedre normering og faglig opkvalificering. Vi skal styrke samarbejdet mellem de involverede aktører – region, kommune, psykiatri og socialforvaltning – så ingen medarbejder står alene, og ingen beboer får hjælp for sent. Vi skal turde lytte til de mennesker, der arbejder med det her hver dag og give dem både plads og redskaber til at gøre deres arbejde ordentligt.
Men vi skal også have modet til at tænke langsigtet. For ja, det koster at styrke indsatsen, men det koster mere ikke at gøre det. Hver voldsepisode, hver sygemelding, hver optrapning til akutte foranstaltninger er ikke kun en menneskelig tragedie, men også en dyr konsekvens af for lidt forebyggelse. Det er ikke holdbart hverken for økonomien eller for de mennesker, det går ud over.
Derfor håber jeg, at vi i Aarhus Byråd – uanset partifarve – kan se den her udfordring som noget, vi løfter i fællesskab. Det handler ikke om ideologi, men om ansvar.
Om at vi værner om dem, der har dedikeret deres arbejdsliv til at hjælpe andre. Og om at vi tror på, at også mennesker med svære psykiske lidelser eller sociale problemer har ret til en værdig tilværelse, og at vi både kan tage ansvar for kommunens økonomi og for menneskers liv. På at politik ikke skal være styret af frygt, men af vilje til at finde løsninger, også dem, der kræver tålmodighed.
Udgivet i Århus Stiftstidende 09.04.2025
